top of page

Hvad er Healing?

Opdateret: 30. aug. 2025




Vores tanker skaber vores følelser, som skaber vores resultater.  Disse kan sætte sig i kroppen som smerter og/eller blokeringer, da kroppen husker alt. Herfra skaber vi vores liv og vores fysiske oplevelser.

Ved en healing skabes der en kanal, hvorigennem der sendes energier til din krop. Ved en healing skabes der balance i kroppen og der fjernes de blokeringer, som du har i kroppen og i livet.  


Du får en støtte i allerede igangværende processer og/eller sætter gang i nye processer, som giver dig en klarer bevidsthed om dit næste skridt.


Du kan føle behov for healing, hvis du:
  • føler at du sidder fast i et mønster

  • har fysiske ubalancer

  • har tanke- og/eller følelsesmæssige ubalancer

  • kæmper med lavt vibrerende følelser som angst, frygt, sorg mm

  • har udfordringer i dine relationer

Hvad kan jeg hjælpe dig med?
  • tydeliggøre dit næste skridt

  • skabe ro i kroppen og i sindet

  • give dig et overblik ver din situatin

  • hvad du skal have fokus på lige nu i livet

  • hvad du skal gøre for at skabe vitalitet i kroppen

  • kontakt med dine åndelige guidere

  • mm 




Fjernhealing

Under en fjernhealing er det ligegyldigt, hvor i verden du befinder dig. Energi kender ikke afstand og en fjernhealing er ikke mildere end en live healing. Tværtimod så er energierne kraftigere og arbejdet renere. Fjernhealing kan som 1:1 healing sendes til den enkelte eller til grupper. Det gør ingen forskel for selve healingen eller arbejdet fra healeren om der sendes healing til én eller flere. Universel energi kan ikke blive afgrænset eller påvirket på den måde. Man modtager altid den healing man har behov for på det pågældende tidspunkt.



Gruppehealing

Healing er energiarbejde og derfor kan der også åbnes op for universel energi til en gruppe af mennesker. Det kan både gøres live i et rum eller som fjernhealing. Når der er flere der modtager energi samtidig betyder det ikke, at man tager fra nogen for at give til andre eller at healing på anden måde kompromitteres. Det svarer til at man koger alle kartofler i én gryde i stedet for én kartofel i én gryde på 4 forskellige blus. Kvaliteten ændres der ikke ved. Og det er netop sådan vi skaber en bedre verden.



Tid

Varigheden af en healing hænger ikke sammen med kvaliteten, da tid er noget vores ego kan have behov for. Når der laves en healing, vil energien "slukke" af sig selv, når der ikke er mere til én. Så om en healing varer 10 minutter eller 60 minutter gør ingen forskel.



Hvordan mærkes healing?

Hvordan man mærker min healing afhænger af hvor bevidst man er. Det er også forskelligt fra person til person, men også fra session til session. Derudover er det som når man skal træne sin intuition. Den vigtigste opgave her er at kunne skelne mellem intuition/psykiske evner og ego. Nogle gange kan man tro at en tanke eller idé kommer fra ens ego og man har tænkt sig til den, men hvor det i virkeligheden kommer intuitivt eller bliver kommunikeret til én fra den åndelige verden. Det samme kan opleves ved healing. Det kræver at man skaber stilhed i og omkring sig for at kunne mærke og lytte healingen, energien og kommunikationen. Dette er yderst vigtigt, da det er dette, som skaber al forandringen i healingen. Det er ikke healingen der healer dig, men dine handlinger, som affødes af healingen. Brug denne meditation for at skabe stilhed og åbne op for kommunikationen!



Antal sessioner

Én enkelt session er selvfølgelig fin, men du får endnu mere indre udvikling ud af et forløb og dermed også ydre forandring.


En enkelt session svarer til at tage én vitaminpille, hvis man lider af vitaminmangel. Det skaber ikke den store forandring og et solidt fundament for helbredet, som fyldte vitamindepoter ville gøre. Der skal tages vitaminer i en periode, før der er skabt balance i kroppen.


Fyldte vitamindepoter -> næret krop -> mere energi -> vilde resultater i livet :) 


Jeg håber mit billede giver mening :)


Sjælskontakt

Det sker ofte at sjæle/spirits kommer nærmere under en healing, fordi de gerne vil i kontakt med dig og hjælpe dig i din proces. Jeg kalder det bevidst sjælskontakt og ikke afdødekontakt, da vi både har sjæle, som har været her i den fysiske verden og baby spirits, som er på vej til os. De er alle til rådighed for os og til at hjælpe os i vores liv.



Dit ansvar

En healer kan aldrig heale dig alene. Jeg, som healer, gør energiarbejdet og giver dig en clairvoyant rådgivning. Men derefter er det din opgave at mærke efter , være åben og handle ud fra det du bliver guidet til og i overenstemmelse med dine værdier, dit hjerte og højeste selv. Hvis du kun får healing og efterfølgende ikke arbejder videre, får du ikke noget ud af det.



Det etiske

Etik og grænser er enorm vigtige i et arbejde som healing. Der må og skal ikke sendes healing til mennesker, der ikke har bedt om det. Uanset hvor meget man selv synes de har behov for det. For her lader man egoet tage over for at please sig selv og samtidig overtræde en andens grænser. Som healer beder man også et barn om lov (mundtligt og/eller energetisk), selvom det er forældre der kommer med ønsket.




Jeg ser frem til at hjælpe dig en dag!

 
 
 

Kommentarer


bottom of page